Jeg sidder og leder efter en række digte, der skal optræde på stole under Aarhus Alternatives Festival rundt omkring i byen. Jeg leder i bøger, der står på reolen bag mig. Og der snubler jeg over Laugesens Småsten udgivet på Jorinde & Joringel i 2012 som et lille beskedent men bastant hæfte - sort på hvidt. Den gamle knag i Laugesen kan i den grad stadig og bevæger sig stadig dybere ind i sin stilistiske.
Bliver han ved med at skrive det samme? Ja, og nej. For det virker stadig som nye forsøg på at nærme sig "ingenting" eller "noget".
Som fx i digtet her:
Jeg lytter til vaskemaskinen og venter på
at den skal blive færdig med håndklæderne.
Stenene ligger i lange rækker og taler
fra alle de steder, der hver for sig kom fra.
Døden er mere end det, stejlere mere mørk,
vildere sang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar