Jeg går i gang med skabelsen af et arkiv over interessant digital poesi gratis tilgængeligt på nettet. Digital poesi er pr. definition en taknemmelig genre, for i udgangspunktet er den altid gratis. Til gengæld kan den være svær at finde og svær at forstå.
Den er ikke som de andre. Den er anderledes. Den gør mange ting, og den er ofte uforståelig. Ikke kun ordene er uforståelige. Nogen gange kan det være svært overhovedet at komme til at "læse" teksten.