Tintin i Congo frifindes

Juraen dømmer efter fem års sagsforløb racisme-hensigten ude af "Tintin i Congo" fra 1931. Tegneserien, der i den grad beskriver de sorte som dovne, naive og ubegavede, er den første i Tintin-serien skrevet af belgieren Georges Prosper Rémi (kendt under navnet Hergé). Congo var 1908 til 1960 en belgisk koloni.

Anklagen kommer fra den midaldrende  bogholder Bienvenu Mbutu, der læste Tintin i Congo som en racistisk tegneserie. Og det kan man på ingen måde fortænke ham i. Tintin ankommer til Congo under jubelråb fra den sorte befolkning. Selv hans hund hyldes til skyerne. På den sidste side i tegneserien ses det, hvordan den congolesiske befolkning efter Tintins besøg opfatter ham som idealet, samt at alle hvide må være sådan. De har bl.a. bygget en alterfigur af Tintin. Læst fra en nutidig vinkel, er det ikke i orden, at Tintin jagter elefanter og glad og frejdig vandrer af sted med et sæt stødtænder. Der ikke i orden at skyde en snes antiloper uden årsag, at skyde og sprætte en abe op for derefter at iføre sig dens "gevandter", fordi en anden abe er stukket af med Terry og skal narres (for at han kan få hunden tilbage), at få en slange til at spise sig selv, at affyre en kampesten i hovedet af en bison-okse og bore et hul til en dynamitstang i rygskjoldet på et næsehorn og derefter sprænge det i luften, fordi han vil filme, hvordan han nedlægger sit jagttrofæ (næsehornets panser er for tykt til, at han kan skyde det, hvilket jo betyder forfejlede optagelser). Denne opremsning er kun i forhold til den dengang stadigt mangfoldige dyre-fanua på det afrikanske kontinent.

Det congolesiske folk er fremstillet netop, som anklagen lyder: De er dovne, naive og underbegavede. Det ses tydeligt. For det første kan den sorte befolkning ikke tale grammatisk korrekt. De bøjer ikke verbet, men siger "jeg fange" i stedet for "jeg fanger". For det andet har de ikke forstået, hvordan de skal bruge civilisationens redskaber, som fx en kagerulle. Stamme-overhovedet for Babaorum-stammen er således iklædt noget der kunne minde om dametøj og sidder på sin trone med en kagerulle, som var det et slags scepter. Der er en klassisk scene, hvor Tintin skal lære nogle børn at regne. Han begynder med stykket 2+2, som ingen tisyneladende kan svare på. Han bliver afbrudt af en leopard, som han tricker ved at få den til at spise tavlesvampen og derefter giver den noget at drikke så svampen udvider sig og leoparden får ondt i maven. Den ukampdygtige leopard får herefter et los i maven og ryger ud af hytten. Derefter genoptager Tintin matematikken og spørger: "Er der nogen der ved, hvad 2+2 er?"

Når alt det her er sagt, så er tegneserien fra 1931, og når nu Hergé ikke har slået nogen ihjel, så synes jeg, at det negative retroperspektiv er fuldstændig unødvendigt. Ligesom en eventuel bortredigering af de stødende passager ville være det. Et sådant overgreb ville tage pusten ud af tegneserierne og gøre dem harmløse og ubrugelige, for de har netop deres værdi gennem deres kultursyn. I sig selv er historien en meget fjollet fald-på-halen-komedie, der kun er sjov, fordi kulturen har været så anderledes og til tider virker fuldstændig usandsynlig. Derfor er det også en lettelse, at Tintin i Congo ikke fjernes fra hylderne i boghandelen.

Det skal som en nødvendighed også bemærkes, at kulturministeren i Den demokratiske republik Congo har ophøjet tegneserien til kanon-status og at tegneserien går som varmt brød for de turister, der besøger landet. Ironisk men sandt.

Den sidste bonus-information går på, at Tintin-figuren er bygget op om en ung dansker, der 1928 vandt en jordomrejse i en konkurrence i Politiken kun femten år gammel. Da Palle Huld, som han hedder, kom hjem skrev han bogen jorden rundt i 44 dage, som Hergé eventuelt har læst. Selv kom Hergé aldrig af sted og har i stedet digtet historierne op på egen hånd. Palle Huld er også kendt som dansk skuespiller og døde i november 2010, 98 år gammel.

Se et interview med den virkelig Tintin her