Viser opslag med etiketten Århus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Århus. Vis alle opslag

torsdag den 5. april 2012

Godsbanen - Århus kalder!


I fredags var jeg kort forbi det nyåbnede kulturhus Godsbanen i Århus. En time forinden min ankomst havde Uffe Elbæk med en tale velsignet projektet. Såvidt jeg forstod havde kulturministeren talt varmt om det nye multisted for alle kunstarterne. Tilstanden ved min ankomst var munter overbefolkning. Der var højmusik i indgangen, en rød løber vist nok og et mylder af mennesker med fadøl eller vin. Længere inde var et skrivebordsdomineret aflangt lokale med åbne spær og åbne lyse mødelokaler. Det lod sig forstå, at vi nærmede os litteraturens domæne.