Skriver færre digtere i dk om følelserne?
Jeg har læst Tafdrup den sidste uge. Hendes seneste samling Smagen af stål, som bl.a. skriver sig op ad Celans stilhed og sproget der som økse må hugge sine budskaber ind i virkeligheden. Samlingen har en skarp pointe som Tafdrup så har svøbt i store følelser på små og store steder med små og store afstande.
Først tvivlede jeg på, det ville fungere. Det synes jeg sjældent, det gør. Men Pia Tafdrup lægger ligesom ikke for stort et tryk på det. Hun skriver enkle sætninger med vægt. Af og til slår dig så i mellemgulvet, og så bliver du lidt lykkelig, lige der hvor det endelig tager en drejning.
Jeg har skrevet om ensomhedsfølelsen ( Litteratursiden... ) i samlingen.
http://www.litteratursiden.dk/blogs/thomas-vang-glud/20160324
Den forholder sig ligesom til det menneskelige og dets nødvendighed.