Notits ang. Updates 2010-2012 af Thomas Boston - en anmelders erkendelser

Denne notits var oprindeligt meget lang. Det er den ikke længere, da den pludseligt opståede næsten overdrevne tankeaktivitet på mystisk vis synes at have konsumeret sig selv. At have tænkt sig selv helt væk, igen. 

Værket Updates 2010-2012 af Thomas Boston skabte først tænken, siden undring og sidst erkendelsen og dermed selverkendelsen. 

Tanken bragte forskellige konspirationsteorier op. Hver er i virkeligheden denne forfatter, som jeg aldrig har hørt om før? Er forfatteren og forlæggeren den samme? Er det hele spil for galleriet, og hvor mange huller er der i øvrigt i progammeringen? Er det muligt, at man skal kunne finde tre opdateringer fra 2009 når værket siger 2010-2012? Og er det meningen man skal kunne flikflakke sig ind på forfatterens profil, hvor han kun er venner med Erik Scherz? Kan konstruktionen sammenlignes med Nietzsches berømte skind og Platons berømte hulebillede som noget, man kan bryde igennem og finde sanheden inde bag? 

Undringen bragte er lidt bedre research op. Man finder bl.a. Boston udfolde sig i projektet hvis skriften standser har den ikke været her (sammen med Scherz) og på Det danske absintselskabs hjemmeside. Det er muligvis spin det hele, er der noget der siger inde i mig. Noget andet siger, at det ikke kan passe. Jeg har tilføjet Boston som ven og ser hans profil blotte sig en smule, jeg kan se flere opdateringer og kommentarer. Men jeg kan stadig kun se én ven, dog flere følgere. 

I den tidligere lange notits, der mere var blevet en anmeldelse, hvilket til dels var fordi, det generere flere læsere at kalde noget for en anmeldelse, kom jeg vidt omkring. Jeg læste værket, klippede citater og skærpede mine formuleringer, så de ville sætte ting på spidsen omkring facebook, digital poesi, hverdagspoesi, små brud og dansk litteratur i nyere tid. Det var på vej til at blive flot og prangende, det var det - både for digteren, forlæggeren og mig, for jeg syntes om det. Alligevel måtte jeg erkende, at det ikke var den måde, det skulle gøres på. Der var en eller anden form for blokade på spil. 

Det lød sådan: 

Jeg er begejstret. updates 2010-2012, der til at begynde med blot forekom at være en række facebookopdateringer med et fint og ok poetisk indhold, har taget mig som en tsunami, jo mere jeg har surfet rundt på værkets overflade. Hvert fald og hvert styrt ned under bølgen har været en inspiration. Værket fornyer sig selv konstant ved at være et landskab, man kan udforske og ikke mindst selv tilføje indhold til. Derfor må man jf. værkets form og komposition også kalde det for et af de mest forfriskende værker i nyere dansk litteratur.

og det er stadig sandt, men...

I stedet skal værket fremstå som det, det er - en interessant samling facebook-opdateringer med mulighed for at kommentere på værket direkte. Programmeringen er muligvis, muligvis ikke, fuld af huller. Observationerne af og dermed teksterne om naturen er afsindigt skarpe og kunne en dag skaffe Boston alvorlig berømmelse. 

Personligt er jeg helt tosse med den her:

men... 

Du må selv opdage Bostons værk.