...el arte moderno no cambia las ideas envejecidas por nuevas "verdades", sino por criterios que no son ciertos, sino esencialmente polémicos.
Løst oversat står der, at moderne kunst ikke er en udskiftning af gamle sandheder men snarere kriterier, der ikke er kriterier, altså ikke klare sandheder og derfor polemiske. Man kan måske sige, at der opstår en mangfoldighed, der hverken ønsker eller i stand til at annullere hinanden. Derimod ønskes en åben debat. Uenighed accepteres.
Det ovenstående citat er fra en dobbeltsproget (fransk/spansk) udgave af Mallarmés samlede digte. Avantgarden i begyndelsen af det tyvende århundrede bryder med alle regler. Det er en slags modsat renæssance. Der etableres som sagt ikke et nyt paradigme i traditionel forstand. Sandhederne skiftes ikke ud. I stedet er det en afgørende værdi, at der ikke noget, der er sandt. Jeg vil mene, at det er Nietzsches fortjeneste, at dette brud accepteres. Enhver filosofi er indtil da noget i retning af en gal mands hjernespind - subjektive forestillinger, groft sagt.
Modernismen i det tyvende århundrede er mangfoldigheden, det brogede... og ikke det tilfældige, ikke det holdningsløse. Det er perspektivisme, positiv dynamisk progressiv kynisme...
Det er det uoverskuelige og en befinden sig i dette landskab af farver, der kun måske harmonerer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar