Bloglogger


Her har længe stået:  ”Der kommer der snart til at stå noget om mig her.” Det står der ikke længere kun. Ideen har hele tiden været, at der skulle være en lille smule information om mig. Havde det været en almindelig selvudkrængende blog, havde der allerede stået rigeligt. Jeg får min helt egen side her på bloggen, fordi det ikke er tilfældet.

Mit navn er Thomas Vang Glud (1986) og jeg læser litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Jeg interesserer mig for at skrive og formidle. Jeg har et kreativt kraftværk i toppen af kroppen, som jeg godt ved forurener en gang imellem. Jeg er ellers et meget almindeligt menneske.

Historien om Om kunsten om kunsten og kunsten eller OK
Jeg har egentlig altid været en lille smule uforstående overfor blog-formatet eller genren, om man vil. Den er for personlig efter min smag. Ikke at indlæggene ikke skal have personlig karakter. Det skal de, ellers bliver de hurtigt alt for kedelige. Men jeg synes der er en tendens til, at bloggen kommer til at minde om lange facebook-opdateringer eller en privat dagbog.  Og at have troen på at folk gider læser så meget om netop mig, det har jeg simpelthen ikke selvværd til. Desuden har jeg aldrig kunnet skrive dagbog løbende i mere end et par måneder.

Der opstod i sommeren 2010 alligevel en blog i mit navn (Jazzas). Bloggen hed Sort/hvid-tvetydighed fra litteratur til skak og skulle handle om alt i virkelighedens udefinerbare landskaber. Jeg havde en idé om, at teksterne skulle være små udbrud fra dagligdagen. Det skulle være en blanding af litterære, skak-fikserede småfilosofiske tekster om virkeligheden taget direkte fra brønden af tanker og ideer i mit inderste indre. Men det gik, som det er gået med så mange projekter af minde, i vasken. Projektet var på en eller anden måde ikke konkret nok. Det manglede den objektivitet, der kan ligge i, at man skriver om et emne man holder af og som kræver argumenter for at nå ud til læseren. Der skulle bare en lille smule saglighed på programmet før, at et lignende projekt kunne fortsætte.

Sagligheden kom i forbindelse med en bacheloropgave om anmelderi. Opgaven skulle afleveres midt i december 2010 og kom til at handle om, ja, det kan jeg snart ikke huske. Noget i retning af fokus på anmeldelsen som historisk genre og dens ekvilibristiske normativitet. Jeg var i den grad forundret af, hvordan man kunne skelne det ene får i flokken fra det andet. Vi har jo alle sammen smagspræferencer, men hvordan kommer anmelderen udover sine idiosynkratiske og personlige præferencer og over i sine subjektive men stadigt saglige smagsdomme over litteraturen?

Der var ligesom et evigt paradoks, der samtidig indeholdt en praktisk disciplin, der var til at tage og føle på. Der var mulighed for en vis saglighed. Men måske endnu mere vigtigt, så var der en løbende litterær virkelighed i dagblade, tidsskrifter, på nettet og på gaden, der gav mulighed for at holde projektet og tankerne virkelighedsnære. Den litterære offentlighed har virket stimulerende i den forstand, at vi begge har brug for hinanden. 

Jeg’et
Jeg både findes og findes ikke. Jeg kan ikke svare på, hvorfor jeg skal findes som et jeg, men på samme måde er det logisk, at der findes et jeg i teksterne. Teksterne er det primære. De holdes oppe i virkeligheden via jeg’et, som er argumenternes og påstandenes hårdtudspændte tørresnor.   Det mere personlige jeg findes i stilen. Det skal i den grad tøjles, som måltiderne på dagen tøjler den menneskelige levende sult. Den er mindst lige så vigtig en del af teksterne, som det argumenterende og fornuftige jeg, der kan ses som fundamentet for gode tekster og ikke mindst mit eget videre engagement. Det er her formerne udfolder sig i interessante tankemønstre, for til sidst at farvelægges af stilen i sproget; tonen, der den ene dag kan gå i mol og den anden dag i blues-harmonier, sjældent i dur, der for mig at se er den farligste toneart.

Det er alt sammen tanker om teksternes udformning, og du vil sikkert nok se noget andet i selve teksterne. 

Smid gerne en kommentar, hvis du har læst noget, der fremkalder ideer, tanker eller spørgsmål.