tirsdag den 9. februar 2016

Poesi og andre geniale former for trods



Denne anmeldelse af Adda Djørups Poesi og andre former for trods, nåede jeg aldrig at publicere 

Djørup er efter min mening en af de mest talentfulde forfattere, vi har i Danmark. Hun er begavet, vittig og sprogligt skarp, og teksterne kan læses som både litteratur og underholdning. Samlingen Poesi og andre former for trods arbejder med en underfundig form for humor side om side med en kynisme, der af og til slår over i sorthuls-melankoli.

Grundelementet er det mondæne, en hverdagssituation, der har overskredet alle nødudgange til den almindelige virkelighed og er sunket ned og ind i sig selv. Man kan følge tekstens små bemærkninger, sproglige krummelurer og Herman Bangske personbilleder af i virkeligheden følsomme mennesker med klare, men indestængte meninger om livet og tilværelsen. Som en konsekvens af denne karaktertype slår handlingen bugt i stil med, at karakteren udlever sit potentiale. Det er såre simpelt og gør teksterne helt vildt læselige.

En lille ukuelig lykkepille - slagtesvin på coke
Derudover arbejder Djørup med en speciel form for lykke. I novellen "Der er ingen ende på Paris", hvorpå der peges på både forsideillustrationen og bagsideteksten, lyder det sådan her: "En form der fortæller hånden præcist hvordan den skal gribe. En genial form. Å, lykke." Karakteren hentyder til skydevåbnet fra forsiden, men i flere af novellerne er det sigende for den stemning, Djørup skriver frem. 

Jeg har selv fundet mit lille stykke lykke i novellen "Vesterhavet" om en lastbilchauffør, der har mistet taget om livet, ekskonen, datteren, chefen og sin egen selvrespekt. Da han hører rygter om, at konen og chefen kommer sammen, og at datteren har været med derude, når han et såkaldt "no point of return". Han tager en sending coke med på turen for at skaffe penge til at gøre lidt godt for datteren: 

"Jeg tog den første afkørsel og fortsatte ad landevejen et par minutter, jeg behøvede ikke at tænke da jeg så skiltet for Münster Tinnen Golfclub, jeg svingede ned ad indkørslen, ind på parkeringspladsen og fortsatte ud over golfbanen. 
Jeg slukkede motoren og sad lidt. Der var stille, plænen var grøn og glat, den lignede plastik, himlen var næsten uden skyer, jeg gloede på al den plads, der er deroppe. Så gjorde jeg det. Jeg åbnede rampen på klem og klatrede hen over taget, hoppede ind til svinene, skruede pladen op og fik pakken frem. Jeg huggede skruetrækkeren i den og fik det drysset godt til derinde. Da jeg klatrede ud, tænkte jeg at jeg var på skideren fra nu af og i al evighed. Det føltes fantastisk. Jeg sad på taget og hørte hvordan svinene blev urolige, jeg gav dem et par minutter til og kørte rampen helt ned. 
De væltede ud i røven på hinanden. De hylede og gryntede og rullede sig i græsset og lavede rejehop og sprang på hinanden og galoperede ud over banen i alle retninger."

Underoverskrift
Ikke alle Djørups noveller har billedet af svin på kokain midt på en nyklippet golfbane... og godt for det. Det ville være for meget. Novellerne er nuancerede og varierer i længde og stemning. Nogle af dem er sofistikerede som fx novellen "Grimasser", andre virker selvbiografiske, som fx novellen "Poesi", hvor det føles som om vi får forfatterindens dannelseshistorie. I "Brombærkrat" hiver hun den græske tragedie ned over en lille familie, der er ude at rekognoscere Brombærdalen lidt for tidligt på sæsonen og i den meget korte tekst "Spidskål, asparges" udsættes læseren for noget, der ligner en indkøbsseddel med en ualmindelig dagsorden. 

Novellerne er intense, morsomme og en lille smule fantastiske i ordets litterære betydning. De er ladet med muligheden af alting. Taler vi inspirationskilder falder mine tanker på den argentinske forfatter Jorge Louis Borges, hvis noveller og digte er verdensberømte.

Hvis Djørup endnu ikke har fået folkets beundring, er det fordi hendes humor er underspillet og af og til kan være svær at få øje på, ja, næsten ikke eksisterende. Ikke desto bør man give sig i kast med Djørup og give hendes fine sproglighed tid til at sætte sig under huden - gerne inden alt for længe. 

PS. til Aarhus-læseren: Djørup er født i Aarhus i 1974, men har siden da ikke kunne forholde sig i ro og befundet sig i forskellige dele af både Danmark og Europa, ja, hele verden. 







tirsdag den 2. februar 2016

HOMO Sapienne - tidligere anmeldt i Aarhus Panorama



Følgende er en anmeldelse, der oprindelig har været bragt i netmagasinet Aarhus Panorama, hvor jeg tidligere var litteraturredaktør. Jeg bringer den her, fordi den ikke fik lov til at ligge. 
---
Niviaq Korneliussens debutroman emmer af upoleret talent og de ujævnheder, en debutroman skal indeholde. 

fredag den 10. juli 2015

105 variationer Warrierer med åbne arme

Arena udgiver digte skrevet af en maskine og en lang række tilfældige personer. Alle 105 Variationer udgives i forfatter, dramatiker og redaktørs navn, Peter-Clement Woetmann. Selvom det lyder utroligt, er det meget fint.

torsdag den 30. april 2015

Tid til biblioteksafgiften - Reuter, børnebøger og krimikongen i spidsen

   PRESSEMEDDELELSE2015-04-30 

8528 forfattere modtager 174,6 mio. kr. i biblioteksafgift 

Blandt de bøger, der scorer højt i dette års uddeling af biblioteksafgiften, er bl.a. Peter Madsens tegneserie ”Menneskesønnen” med 4.582 eksemplarer på bibliotekerne og Jussi Adler-Olsens ”Den Grænseløse” med 3.072 eksemplarer. Yahya Hassans digtsamling er igen i år rigt repræsenteret med 1.678 bøger på landets biblioteker. 

Kulturstyrelsen udbetaler i dag i alt 174.556.199 kr. i biblioteksafgift. Biblioteksafgiften er en dansk kulturstøtteordning til forfattere, illustratorer, oversættere, billedkunstnere og komponister, der har værker til udlån på folkebibliotekerne og folkeskolernes pædagogiske læringscentre. Biblioteksafgiften udbetales på baggrund af bibliotekernes bestand af fysiske bøger. I 2014 var der over 40 millioner bøger på bibliotekerne til læselystne biblioteksbrugere. I alt 8.528 personer deler i år biblioteksafgiften. Årets top 10 over modtagere af biblioteksafgiften 1.Bjarne Reuter 2.Josefine Ottesen 3.Bent Haller 4.Dennis Jürgensen 5.Lene Kaaberbøl 6.Benny Andersen 7.Lars-Henrik Olsen 8.Jørn Jensen 9.Hanne-Vibeke Holst 10.Jussi Adler-Olsen

Se listen over samtlige modtagere på Kulturstyrelsens hjemmeside

torsdag den 26. marts 2015

Don't ignore other parts of your mind

Kerouacs Mexico City Blues fra 1959 skal i høj grad læses for sin boppede lyd. Af samme årsag er samlingen på 243 (says 242 but contains 243) digte ikke oversat til dansk. 17. kor bør dog tages til inspirationsmæssig efterretning.


tirsdag den 9. december 2014

X - KANONISK bøn

Knap ti år efter at Henrik Kabell tog sin afgangseksamen på forfatterskolen debuterer han med et stykke revolutionerende dansk litteratur, som bør give inspiration til kommende forfattere. Kabells debut X er noget så sjældent som en kunstnerisk og ekstremt sanselig samfundsrevsning.

tirsdag den 25. november 2014

GULD er bevidstheden om en verden før din iphone

Det lille sprænginteressante og aktuelle forlag Kronstork har udgivet endnu et lille mesterværk dette efterår. GULD er hypermoderne poesiflows sammensat af popkulturens glatte tråde ud i verdens kaos.

onsdag den 15. oktober 2014

Når Books on Demand skader din virksomhed

Af og til tikker der bøger ind til anmeldelse på bloggen, som er ulæselige og derfor uanmeldelige. Det skaber et problem for mig som anmelder. Mit ønske er at tage et værk op til kritisk vurdering indenfor visse kunstneriske, æstetiske og litterære rammer. Jeg vejer form og indhold op imod hinanden og lader stil og plot duellere, men hvad hvis disse nedslagspunkter hverken kan stilles op imod hinanden eller vurderes indenfor overordnede rammer? 

onsdag den 17. september 2014

Krogsbølls perfekt uorden er nogenlunde poetisk vs facebookvæg

Birgitte Krogsbøll debuterede tilbage i 2002 Wöldums pulsar syndrom ( Biblioteket Øverst Kirurgiske), i 2010 kom Stumfilm på Arena, i 2012 Betelgeuse brænder jern (Øverst Kirurgiske) og hun udgav i 2013 Dyr med næb ordnet efter antal vinger (Fuglekøjen). Nu er hun aktuel med samlingen perfekt uorden på forlaget Kronstork. (Billede er på vej)

Perfekt uorden er en rolig udgivelse i forhold til , hvad Kronstork eller har udgivet i august. Her tænker jeg på Kabells X der har sat dybe aftryk i mig blandt andet med en mere brutal sproglighed. Krogsbølls samling er anderledes, mere lommefilosofisk, ekcyklopædisk og observerende. Den er utrolig abstrakt selvom den holder sig til helt nære (ekstranære, i virkeligheden) billeder fra hverdagen manifesteret i mennesker, lugte, lyde, skyformationer og på den i samlingen såkaldte "plænen". 
Der er hverken kapitler eller ophold i bogen, men flere forskellige spor udgør dens helhed og skaber noget, der minder om handlingsforløb eller processer. De fire mest tydelige spor er det hun elsker (og en enkelt gang ikke elsker), associationer over skyformationer, billeder fra plænen, der ofte er fuld af fugle (gerne måger) og mere almindelige digtlignende forløb, som gerne forholder sig metaforisk til virkelige fænomener som fx solopgang. 
Krogsbølls billedesprog har glimt af talent, men for mange klicheer bliver for banalt. Skyformationsfortolkningerne er sjove og ofte originale, mågebillederne og generelt fugle har noget interessant at byde på i samlingen (jeg må erkende, at jeg er helt tosset med mågerne og de andre fugle!), mens yndlingsafsnittene, der ofte er blotte opremsninger af fænomener indenfor en bestemt kategorisering, ikke er så vedkommende. Man kan finde Krogsbølls ordningsprincipper morsomme, interessante osv. men de fungerer langt bedre på hendes facebook-væg, hvor hun også udfolder sig gennem billeder, der siger det kortere og tydeligere. Generelt mangler jeg skarphed i billeddannelsen, en skarphed der er anderledes tilstede i den viltre flora af billeder og ord på facebook. For at give et eksempel på et digt, der trækker i mig, men ikke får mig helt hevet hjem, læser jeg fra side 52: 

går ud i carporten
hvor der både er korn og dyr

det er vigtigt for os at være vrede
                og ikke sige det
så er den stråmand
                flettet

Jeg kan godt lide indledningen og fornemmer at der lægges op til et kontrastbillede mellem boligkvarterets "carport" og landbrugets "korn og dyr". Jeg kommer til at tænke på Helle Helles novellesamling "Biler og dyr" og får associationer til hybridbilen og den nære fremtid for carportes indhold (forhåbentlig). Men jeg får ikke så meget mere og min overfortolkning af digtet kommer til at fremstå klodset. Det konstaterende element er sjovt på grund af skæve sammensætninger, men det rykker ikke helt vildt entusiasme ud af læseren. 

Samlingens højdepunkt og digterens flotteste manøvre finder jeg på side 30.

        på plænen: tusindvis af måger råger skader og alliker i ske; lange, blødt snoede, fraktaliserede rækker; lidt pusleri hist og pist, lidt biden sig selv under vingen, når en lus skejer ud, lidt kratten med en gummigul svømmefod, lidt fjerduvende prutteri, mange næb, flere vinger, begsort, natkold dyne. Og lige under, i madressen: millioner af orme myrer biller og bænkebidere i ske; behårede hornben, antenner følehorn kindbakker og bittesmå, tålmodige hvilepulse, lange, flettede, knyttede, spiralerende, snurrede strenge; ind og ud mellem rødder sten batterier plastfragmenter glas søm diamanter guldringe og midlertidigt sovende cellers fuldstændig uforgængelige lyssværd 

På næste side fortsætter skarpheden i en øjenkontakt med en rødkælk.

det første blik jeg møder, er rødkælkens: BANG! perlesort synsballade, et milimeterbuk i de bagvendte knæ så er livet begyndt igen, så er dagen begyndt igen, så er glæden og lettelsen begyndt igen, inden kaffen: 
...

Indhegningen af de rigtig gode dele af Krogsbøll  er den der encyklopædiske opremsning af ting fortællestemmen elsker og den allestedsnærværende hverdagsberøring igennem er hverken ueffen eller uinteressant, men den mangler sylespidshed som overgangen fra måge til "natkold dyne" på tidligere plænecitat. 
Det ses også i opsætningen af teksten inde i bogen, som efter min mening clasher med omslaget. Fonten er Calendas Plus i rimelig store typer. Den når slet ikke den charme, som bagsidedigtet sat med forfatterens håndskrift formentlig. Den sammenhængende streg fra omslaget kommer ikke ind i bogen, og den såkaldte "perfekte uorden"  kommer ikke til udtryk i samlingen som helhed. 

Perfekt uorden er det første jeg læser af Krogsbøll, som, når man ser dybere ind i hendes univers, har en interessant tilgang til verden og ikke mindst til, hvordan man presser betydning ud af denne. Jeg er ikke revet ned af hylden med hud og hår, når jeg læser Kronstork-udgivelsen lagt i rem og sele i bogmediets kodeks-form, en ryg og nogle sider imellem et cover... men hvordan skulle man ellers få en digter og listefilosof ud i offentligheden? 

Skal vi være facebook-venner Birgitte?