onsdag den 31. august 2011

Spansk særegenhed


Grunden til, at der ikke rigtig sker noget på bloggen, er, at jeg er i Barcelona for at finde et sted at bo for det kommende halve år. Jeg bor på et ukomfortabelt hostel, der dog har et enormt god trådløs internetforbindelse, jeg sover i køjeseng og låser mine ting inde i min taske, når jeg forlader værelset. Selv min rygsæk låser jeg, når jeg blot vandrer rund i gaderne. Min bror blev berøvet allerede den første dag uden, at hverken han eller jeg opdagede noget. Men det er ikke mistro, der er til stede i gaderne og i folks hjerter. Når man kommer for sent smiler folk stadig til en. Mentaliteten er ikke snæver og kynisk panisk stirrende. Snarere er det en form for tro, der mangler. Et overlevelsesgen, der sørger for, at du er buret så godt inde i dig selv, at du har styr på risikoen over dit eget liv. Det er en form for værgen overfor livet og alle dets faldgruber. Oplevede en lommetyv Danmark, ville det være ligesom at stjæle slik for børn. Man ville kunne leve tungt i flere år. Hvor vil jeg hen med dette? Spansk mentalitet – det lyder da også som noget værre vrøvl, gør det ikke?
Posten her oprettede jeg, fordi jeg ville skrive en lille smule om spansk litteratur. Hvis man skal tale om en bølge af spansk litteratur i Danmark, så har vi Roberto Bolaños bøger, og Ildefonso Falcones’ murstenssællerter. Hvad har vi mere?
Barcelonas gader har mange bogpletter. Der er mange forretninger for sådan nogen som du og jeg (hvis du altså også læser spansk eller drømmer om det). Jeg har tænkt og tænkt over, hvordan jeg skulle komme i gang med det spanske bogmarked. Jeg har været tæt på at købe Bolaños 2666. Den koster 24 euro i hardback. Falcones kunne jeg ikke finde på at købe endnu. Alligevel virker det for nemt, selvom jeg ikke tror, at Bolaño er nem. Jeg leder lidt efter den spanske Klougart, Voetmann eller … ja, du ved. Noget litterært. Men hvordan skal jeg finde det?
Der er jo flere mestre på spansk: Borges, Neruda, Lorca, de la Mancha, Cortázar, Márquez, Saramago, Fuentes, Vargas Llosa og så videre. Men er det noget ved alle disse gamle, der er for genkendt og traditionelt til trods for visse modernistiske skikkelser.
Så var jeg tæt på at købe en bilingual udgave (spansk/fransk) af Baudelaires samlede digte til helt ud i ’ingen penge’, men han er jo ikke spansk. Og det er nok for tidligt at give sig til at lære fransk, når man ikke engang kan det spanske, også selvom de ligger tæt op ad hinanden.
Det jeg søger ligger muligvis i det opslag, jeg fandt på vej hjem fra en lidt firkantet vandretur ad. Passeig d Grácia og omkring. Der stod: Taller de Credatividad Literaría, (kreativt litterært værksted) ”Vista al cuenta” (www.vistalcuento.blogspot.com [vi er nærmest netnaboer]). Et det et spansk Hvedekorn, hvis jeg nu skal forsøge at transformere den store verden til den lille danmark-myres virkelighed? Jeg har endnu ikke fundet magasinet i papirform, men i Barclonas brogede gader føles det, som om der er puls. Også i litteraturen.
Det kan i fremtiden ikke undgås, at der herfra kommer flere spanske puls-slag. En pulserende virkelighed, der skal bringe en ny form for varme til Danmark i den kommende vinter.
Læse-råd primero: Isabel Allende
Jeg er overrasket…

onsdag den 24. august 2011

Udgivelsesreception med debutanten Ole Rosenstand Svidt - "Indbrud"

Jeg købte ikke romanen, da jeg ikke var overbevist om Svidts prosastil og heller ikke var imponeret af kærlighedshistorien. Kærlighedshistorier er en svær ting at bestyre, for hvordan undgår man alle klicheerne?  Plottet i bogen derimod, virker til at have mulighederne for sig, ligesom en hovedperson med en vis kulturel dekadence. En mand kommer en dag hjem og opdager, at han har haft indbrud. Da politiet ikke kan gøre særlig meget ved, at en fremmed person har rodet i hans personlige sager, beslutter han sig for at tage kampen op på egen hånd, og dermed oversikrer han sin lejlighed mod fremtidige indbrud, og begynder, fortabt i forliste dating-forsøg, at tro at nogen følger efter ham.  Paranoia og litterære referencer:-)
Nu har jeg ikke læst andet af bogen end det, forfatteren selv læste op for publikum i torsdags, så jeg er ikke i stand til at sige noget videre om bogen. Havde min pengepung været til det, havde jeg nok købt den alligevel.

Arrangementet fra forlaget Nulpunkts og Løves vin- og bogcafé var ikke mindre end fremragende og lige, som den slags skal være. Der var et gratis glas vin til at forstærke de litterære eskapader, som Svidt med sin egen uprøvede stil stod for. Der var den gode kaffe og resten af cafeens sortiment til at bære de rigtig mange fremmødtes tørst, bøgerne stod rundt omkring os og støttede op om den nye litteratur og den nye forfatter, alle med en velmenende udstråling. Jeg var overrasket over arrangementets længde - et aftenarrangement, der samlede folk af samme interesse, en interesse der blot fik lov til at være. Hvis jeg ikke har gjort det før, så gør jeg det nu: Løves vin- og bogcafé skal simpelthen roses for at være så levende og venligsindet Cafeen har besluttet sig for at traktere, indtil videre, alle Nulpunkts udgivelsesreceptioner, og i den grad er dét noget, der giver litteraturen og kunsten mulighed og at ånde frit i andre menneskers liv. Den næste reception ses i kolonnen over litterære events til venstre.

mandag den 15. august 2011

Det der blik på Tranströmer-anmeldelser - udover den sidste sommerdag!

Det der blik på anmeldelserne af Tomas Tranströmers samlede digte, som udkom i april i forbindelse med digterens 80 års fødselsdag, synes præget en lille smule af sommerens similivarme. Og så alligevel ikke. Anmeldelserne ser sig på ingen måde i stand til at være kritiske overfor den svenske kanon, der samtidig ikke forsøger sig på nye poesistreger i denne omgang, men blot genudgives. I sådan et lys beder udgivelsen heller ikke om kritik, men står blot frem som den er. En jubilærumsudgivelse.

Samlede værker kan dog godt kritiseres. Jeg husker, da Villy Sørensens samlede noveller (sådan cirka) udkom for måske et år siden. Disse havde anmelderne svært ved ikke at kritisere, fordi de simpelthen ikke kunne læses længere. Vægten på Sørensens mærkværdige modernisme var steget og fungerede på ingen måde i de samlede udgaver. Det kan man ikke kritisere Tranströmer for. Selvom jeg talte imod totalværkerne i begyndelsen af min anmeldelse, står Tranströmer stadig frem som en af vor tids dygtige poeter. Tranströmer dejser så at sige ikke om af sit eget jubilærum.

Her på bloggen, hvor vi om lidt skal møde Ide Hejlskovs romandebut Pårørende efterlyses - 10 spor af en roman, tegner der sig et billede af den garvede rutinerede poet ved siden af debutanten. Da der er en god del poesi i Hejlskovs roman allerede, på trods af genre-forskellen, bliver det spændende at se endnu et bud på, hvad poesi er i dag. Der er med sikkerhed stor forskel på kvaliteten og træfsikkerheden; samtidig er det friske skud på stammen altid i stand til at overraske og revolutionere.

Sommeren er vist ved at være ovre... og gudskelov for det.:-)

tirsdag den 9. august 2011

Slow-prose-puddle

Holder de fleste
bloggere
egentlig
ferie?

Holder de fleste forlag
egentlig
ferie?

Hvor bliver den af
den der kunst
den der kunst
der kalder sig selv
alt andet end
en ottearmet
lysestage?

Hvor blive den af
den blog?
Litteraturoffentligheden
hele litteraturoffentligheden
synder
sommeren over.
Litteraturudenforoffentligheden synder
som sædvanlig
fordi den som altid
altid har været
harmløs
hvor bliver den af,
den litteratur?
kom
kom
kom