søndag den 22. juli 2012

Sommerens åbne bog


Til Læseren
Højst beklageligt har Om kunsten om kunsten og kunsten været nede i noget, der kunne minde om to måneder. Der har været nogle få indlæg i perioden, men hovedsagen, altså anmeldelser og tekster om anmeldelser, har været ikke-eksisterende alt alt for længe. Det skal der laves om på!
Sommerperioden er en paradoksalt nok spændende tid for litteraturen. Der sker ikke rigtig noget, hvad angår bogudgivelser. Forlagene planlægger den kommende efterårs-sæson og ligger altså i lunkent vand og gærer. Litteraturens koncentration skal op på sit højeste igen. Den dybe tallerken skal genopfindes, hvilket i bund og grund er det, litteraturen er bedst til. At gentage sig selv uden at sige det samme.