Daglig redigering af undersiden "sommerdage" fungerer ikke som planlagt. Derfor posterer jeg dem på hovedsiden, hvor de er synlige og måske er bloggen på vej henimod at blive en rigtig blog. Hvem ved? Her er den første skrivelse!
Skrivelse 1
Jeg er flyttet til en midlertidig bopæl, jeg bor hos mine forældre inden jeg rejser til Barcelona for at studere. Jeg terroriseres af to små børn her og bor på et værelse uden lås. Som yndlingsonkel giver det min ikke særlig meget tid til at hverken læse eller at skrive. Og alligevel lyder jeg kun som en sur gammel mand. Børn er poesien selv, levende poesi, der langsomt glider ud imellem hænderne på en. Sådan er børn, sådan er livet. Derfor forsøger jeg at være positiv omkring den tid, hvor jeg ikke får lov til at være mig selv i bøgernes verden.
Det provisoriske skrivebord, en ting jeg er bundet til af skæbnens lænker, dufter stadig af den efterhånden evindelige Tranströmer, der nu er vendt hjem fra London. Jeg er også vendt hjem fra det forbandede The Court Hotel i Earls Court, et hostel der tror, det er et hotel… London passede Tranströmer fint, som jeg skrev, men det var på ingen måde muligt at finde en digtsamling af William Carlos Williams, selvom jeg var inde i mindst ti forskellige forretninger. Er han bandlyst? I virkeligheden har det bare sat min iver i vejret. Jeg har ikke været i nethandlen endnu, men regner med at undersøge sagen så snart jeg får penge på kontoen igen.
Williams nok mest kendte digt The red wheelbarrow er bl.a. vignet i Josefine Klougarts anden roman Hallerne.
So much depends
Upon
A red whell
Barrow
Glaced with rain
Water
Beside the white
chikens
Ingen kommentarer:
Send en kommentar