Ny Statens Kunstfond
2014
I går blev der
indgået to aftaler om kunststøttens fremtid. Imellem alle partierne i
folketinget kunne der opnås enighed om en reform af kunststøttesystemet.
Hovedtrækkene i aftalen er, at de to støtteorganer, som vi har i dag, Statens
Kunstfond og Statens Kunstråd, lægges sammen til ét organ navngivet Statens
Kunstfond med kun én bestyrelse og ét repræsentantskab. Den anden aftale
omhandler den livsvarige ydelse og fik ikke støtte fra Dansk Folkeparti og
Liberal Alliance. Den går i korthed ud på, at minimumsbeløbet sættes ned til 0
kr. De nye forhold træder til 1. januar 2014, og for lige at sluge den mindste
kamel først: Selvom Politikens netavis har fængende overskrift ude, ”Ny
reform: Rige kunstnere får 0 kroner i livsvarig ydelse”, så kan man godt vente lidt med at
føle, at kunsten stedes mere ilde til end tidligere.
Den livsvarige
ydelse, som i øvrigt nu kommer til at hedde Statens Kunstfonds hædersbevis (det
har den tidligere heddet, men navnet faldt i unåde hos befolkningen), er indtægtsreguleret. Det betyder i al enkelhed, at hvis du tjener mere end
ca. 200.000 kr om året, så er du ikke længere berettiget til maksimumydelsen (som
er på måske 160.000 om året). Minimumydelsen er i dag på 16.700 kr om året,
hvilket vel nogenlunde svarer til en ufaglært månedsløn. Det beløb kommer man
ikke synderligt langt for.
Måske er det så
alligevel det, der skal til for, at den livsvarige ydelse en dag igen kan tages
seriøst. Det runde nul har en større effekt end det symbolske beløb, der lige
rækker til en charterrejse for to, en ny computer (vitalt arbejdsredskab for
forfattere nu om dage), et habilt jakkesæt til oplæsningsarrangementer eller et
guldur - en lille smule luksus som tak for, at den givne kunstner har beriget
det danske samfund ind i fremtiden.
Problemet med
den livsvarige ydelse er, at den selv fra sin bedste side ikke giver mere
bistandshjælpen, økonomisk set. Siden den blev indstiftet engang i 64, er den blevet udhulet. Beløbet har ikke fulgt samfundsudviklingen,
og hæderen er ikke økonomisk vedligeholdt. Så man bort fra den økonomiske side af sagen
og tolkede det nye navn ”hædersbevis” i sin bogstaveligste forstand, så kunne
man gå med til, at der blot var tale om en folkelig hædring af forfatteren. En
sikret navnkundighed eller sådan noget. Produktion af næsten gratis billigbøger
af Danmarks bedste og mest berigende forfattere, som enhver i det danske
samfund så ville komme til at kende. Hvorfor er hædersbeviset ikke det samme
som at blive slået til ridder eller modtage elefantordenen?!
Sammenlægning
Jeg husker ikke
helt præcist hvornår, men sidste år efter en heftig debat i dagbladene blev der
nedsat et udvalg med tivolidirektør Lars Liebst i spidsen. Jeg tror, det var
Per Stig Møller, der efter at have gjort nogle midlertidige puljer permanente
igangsatte en kulegravning af støtteordningen. Der var lagt op til Danmarks
største oplæsningsarrangement osv. Forfatterne var virkelig på barrikaderne,
spredte i forskellige lejre som altid, men der skete noget.
Liebst-udvalget
kom bl.a. frem til, at det var en god idé at lægge de to organer sammen. Og det
er umiddelbart kulminationen af Liebst-udvalgets resultater, vi kan se frem til
fra 1. januar 2014. Når den eneste forandring på før og efter er, at (i) der
kun er én bestyrelse og ét repræsentantskab, (ii) der ingen politiske
repræsentanter er i repræsentantskabet, perioden forlænges til fire år samt (iv)
et årligt seminar om kunstens rolle i samfundet, så spørger min skepticisme,
hvad er forskellen?
Jeg er ikke
noget politiske geni, og med en fælles bestyrelse i det tostrengede organ
kommer samarbejdet imellem legatudvalg og projektudvalg til at blive tættere og
kan muligvis forhindre overlap imellem ansøgere på begge fronter. Men sker der
ikke en forringelse ved at forlænge perioden med et år? Den nepotisme, der så
kraftigt har været under beskydning pga. Kunstfondens tremandsudvalg, får den
ikke bare et år ekstra på kritikken? Desuden er der i forholdet mellem legat-
og projektudvalget stadig en spaltning i fordelingsmetoden. Hvordan skal man
kunne forene legat-tildelingernes subjektive kvalitative smagsdomme af
forfatteres individuelle arbejde og udvikling med projekt-tildelingens muligheder
for at sammenligne konkrete ansøgninger? I pressemeddelelsen står der:
Der skal gives klare begrundelser i
forbindelse med afslag på ansøgninger. Det vil i det kommende lovforslag blive
præciseret, at det er bestyrelsens ansvar, at der gives klare begrundelser for
afslag samt klare begrundelser for tildelinger af støtte.
Nu
har klare begrundelser nødvendigvis ikke være problemet. Problemet har snarere
været at anerkende beslutningerne, fordi der andet steds var andre klare
begrundelser. Jeg ser en kritik, der hedder, at man har skabt et dikotomisk
organ, som derfor kommer til at fungere som de tidligere to organer. Jeg glæder
mig til at se bestyrelsens dobbeltradede værdigrundlag for statssmag.
Andre
spørgsmål, som presser sig på, er, hvordan fordeles pengene imellem de to
udvalg? Og er det, at alt politisk medindflydelse tages ud af
kunststøtteordningen udtryk for, at man i endnu højere grad lader kunsten sejle
sig længere ud på sin egen sø? Nok skal armslængdeprincippet være der, men det
bærer snart præg af at være hund i lang snor. Det ville klæde folketinget at
genoptage ideen om, at kunst kan bruges til en hel del mere, end den bliver
brugt til i dag. Netop kunsten kan andet end bare at være en vare man kan
behage kineserne med.
Det
er bl.a. det, der forsøges allerede på side 1 i Aftale om reform af kunststøttesystemet.
Og et sådant kunstliv er en
forudsætning, hvis Danmark skal markere sig som en kreativ nation under den
øgede globale konkurrencesituation.
Det er skræmmende at tænke kunsten i et
konkurrenceperspektiv. Der hører den under ingen omstændigheder hjemme. Kunstudfoldelse
skal være så fri som mulig. Og kan man opretholde den præmis i kunstens indre
cirkulationer samtidig med, at staten Danmark også kan bruge den udadtil i
positiv promovering af dansk innovativ fritænkning, så tror jeg, vi har en deal!
Læs
selv de korte pressemeddelelser og forhåbentlig dagens aviser, hvis De vil vide
mere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar