Vi var nærmest en tur igennem Chronic City, som i kommer til at høre meget mere om i en kommende
anmeldelse. Flere gange forbi Gracie Mews (diner), kik ind til Jackson Hole
(diner) og så overskridelsen af romanen, da vi bevægede os ind på Brandy’s Pianobar
(Pianobar/pub).
Tidligere på dagen havde vi taget en overbefolket highlane
fra 34th street og ned omkring 20th street. Highlane er en gammel jernbane, der
ligger hævet over gadeniveau ca. fem meter. Vi bevandrede Greenwich Village for
at se, hvad Manhattan også byder på af stemninger, og i tusmørke nåede vi Soho.
Sådan en dag går hurtigt, når man går og går og går. Greenwich på Manhattans
vestlige side er noget helt andet end centrum omkring Times Square. Blokkene er
små, eksklusive og hyggelige. Når bladene begynder at falde, bliver der
romantisk som på film.
Vi sad længe på Reggio, en gammel italiensk café kendt for
at have bragt cappuccinoen til NY. Lokalet var fyldt godt op. På væggene var
der malerier fra renæssancens Italien, espressomaskinen, som den første ejer
bragte med sig over Atlanten stod i hjørnet og møblerne var ved at falde fra
hinanden på den charmerende måde. Det var Mcdougal street med alle sine
cafeerog spillesteder med neon-skilte.
For at vende tilbage til Brandys pianobar, så spiller den en
egentlig uvæsentlig rolle i Lethems Chronic
City. Perkus Tooth, en af bogens hovedpersoner, bor ovenpå spillestedet,
der altid skildres som et fuldemandssted for folket, der håbløst lader sig rive
med af fællessangen samt billige jokes. Jeg tror ikke, at Lethem selv har været
derinde, og i alle tilfælde har han ikke følt behovet for at lede sine
romanpersoner i fordærv. En aften på Brandys, et af byens på mange måder
ubelyste besøgværdigheder, bød på dårlige Tim Tebow-jokes og en lidt ”corny”
stemning, men der var også smukke stunder på at værtshus med klaverbokser og
syngende servitricer og bar-mænd!
![]() |
Litterært-legendariske Jackson Hole, der noget overraskende var en Haloween-bowle i poleret børstet metal . Som beskrevet ligger den lige om hjørnet på 84th og 2nd av. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar