Birgitte Krogsbøll debuterede tilbage i 2002 Wöldums pulsar syndrom ( Biblioteket Øverst Kirurgiske), i 2010 kom Stumfilm på Arena, i 2012 Betelgeuse brænder jern (Øverst Kirurgiske) og hun udgav i 2013 Dyr med næb ordnet efter antal vinger (Fuglekøjen). Nu er hun aktuel med samlingen perfekt uorden på forlaget Kronstork. (Billede er på vej)
Perfekt uorden er en rolig udgivelse i forhold til , hvad Kronstork eller har udgivet i august. Her tænker jeg på Kabells X der har sat dybe aftryk i mig blandt andet med en mere brutal sproglighed. Krogsbølls samling er anderledes, mere lommefilosofisk, ekcyklopædisk og observerende. Den er utrolig abstrakt selvom den holder sig til helt nære (ekstranære, i virkeligheden) billeder fra hverdagen manifesteret i mennesker, lugte, lyde, skyformationer og på den i samlingen såkaldte "plænen".
Der er hverken kapitler eller ophold i bogen, men flere forskellige spor udgør dens helhed og skaber noget, der minder om handlingsforløb eller processer. De fire mest tydelige spor er det hun elsker (og en enkelt gang ikke elsker), associationer over skyformationer, billeder fra plænen, der ofte er fuld af fugle (gerne måger) og mere almindelige digtlignende forløb, som gerne forholder sig metaforisk til virkelige fænomener som fx solopgang.
Krogsbølls billedesprog har glimt af talent, men for mange klicheer bliver for banalt. Skyformationsfortolkningerne er sjove og ofte originale, mågebillederne og generelt fugle har noget interessant at byde på i samlingen (jeg må erkende, at jeg er helt tosset med mågerne og de andre fugle!), mens yndlingsafsnittene, der ofte er blotte opremsninger af fænomener indenfor en bestemt kategorisering, ikke er så vedkommende. Man kan finde Krogsbølls ordningsprincipper morsomme, interessante osv. men de fungerer langt bedre på hendes facebook-væg, hvor hun også udfolder sig gennem billeder, der siger det kortere og tydeligere. Generelt mangler jeg skarphed i billeddannelsen, en skarphed der er anderledes tilstede i den viltre flora af billeder og ord på facebook. For at give et eksempel på et digt, der trækker i mig, men ikke får mig helt hevet hjem, læser jeg fra side 52:
går ud i carporten
hvor der både er korn og dyr
det er vigtigt for os at være vrede
og ikke sige det
så er den stråmand
flettet
Jeg kan godt lide indledningen og fornemmer at der lægges op til et kontrastbillede mellem boligkvarterets "carport" og landbrugets "korn og dyr". Jeg kommer til at tænke på Helle Helles novellesamling "Biler og dyr" og får associationer til hybridbilen og den nære fremtid for carportes indhold (forhåbentlig). Men jeg får ikke så meget mere og min overfortolkning af digtet kommer til at fremstå klodset. Det konstaterende element er sjovt på grund af skæve sammensætninger, men det rykker ikke helt vildt entusiasme ud af læseren.
Samlingens højdepunkt og digterens flotteste manøvre finder jeg på side 30.
på plænen: tusindvis af måger råger skader og alliker i ske; lange, blødt snoede, fraktaliserede rækker; lidt pusleri hist og pist, lidt biden sig selv under vingen, når en lus skejer ud, lidt kratten med en gummigul svømmefod, lidt fjerduvende prutteri, mange næb, flere vinger, begsort, natkold dyne. Og lige under, i madressen: millioner af orme myrer biller og bænkebidere i ske; behårede hornben, antenner følehorn kindbakker og bittesmå, tålmodige hvilepulse, lange, flettede, knyttede, spiralerende, snurrede strenge; ind og ud mellem rødder sten batterier plastfragmenter glas søm diamanter guldringe og midlertidigt sovende cellers fuldstændig uforgængelige lyssværd
På næste side fortsætter skarpheden i en øjenkontakt med en rødkælk.
det første blik jeg møder, er rødkælkens: BANG! perlesort synsballade, et milimeterbuk i de bagvendte knæ så er livet begyndt igen, så er dagen begyndt igen, så er glæden og lettelsen begyndt igen, inden kaffen:
...
Indhegningen af de rigtig gode dele af Krogsbøll er den der encyklopædiske opremsning af ting fortællestemmen elsker og den allestedsnærværende hverdagsberøring igennem er hverken ueffen eller uinteressant, men den mangler sylespidshed som overgangen fra måge til "natkold dyne" på tidligere plænecitat.
Det ses også i opsætningen af teksten inde i bogen, som efter min mening clasher med omslaget. Fonten er Calendas Plus i rimelig store typer. Den når slet ikke den charme, som bagsidedigtet sat med forfatterens håndskrift formentlig. Den sammenhængende streg fra omslaget kommer ikke ind i bogen, og den såkaldte "perfekte uorden" kommer ikke til udtryk i samlingen som helhed.
Perfekt uorden er det første jeg læser af Krogsbøll, som, når man ser dybere ind i hendes univers, har en interessant tilgang til verden og ikke mindst til, hvordan man presser betydning ud af denne. Jeg er ikke revet ned af hylden med hud og hår, når jeg læser Kronstork-udgivelsen lagt i rem og sele i bogmediets kodeks-form, en ryg og nogle sider imellem et cover... men hvordan skulle man ellers få en digter og listefilosof ud i offentligheden?
Skal vi være facebook-venner Birgitte?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar