Læsegruppen Sundholm

Mandag aften mødte vi så de hjemløse i selskab med Mikael Bertelsen og den første litterære udfordring: Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv af Tomas Espedal.Og netop dette værk var velvalgt til en let tilgælgelig begyndelse. Den store genkendelighed i det at gå samt Espedals egne alkoholproblemer blev læst og forstået med stor personlig indlevelse. Espedal bragte glæde ind i tilværelsen hos de fire af samfundet mere eller mindre udstødte. Én havde fået lyst til at arbejde, ikke mindst at arbejde sig fremad og ud af det hele. En anden følte sig pludselig på et positivt trin i sin "stigen ud" af sit alkoholforbrug. Her kom bogen til at symbolisere en mulig vejviser ud af forbruget. En objektiv vej.

Den rene litteratur var der dog ikke meget af. De personlige historier skyggede for det meste for denne front. Derfor er programmet, som de to idémagere også påpegede i artiklen i Information, ligeså meget en sociologisk skildring af, hvordan litteraturen inspirerer mennesket til at leve, som det er et litteraturprogram.
Det skal dog påpeges, at det ikke er de letlæste krimier, der står på programmet. Det er seriøs litteratur, Bertelsen og Brügger bringer ind i Sundholms læsegruppe. Det er ikke underholdningslitteratur, men litteratur der vedkender sig som litteratur og forsøger at være kunst. Det er bl.a. dette der gør programmet interessant. Læseren, hermed den hjemløse, udfordres helt ind i sjælen.

For den smagsdom den professionelle anmelder giver, er det et interessant supplement. Det er ikke et blindt købstal, der i sin omsætning angiver en objektiv dom over litteraturen. Nej, det er en samtale om litteratur. En samtale, hvor det ikke handler så meget om ren og skær underholdningsværdi, men om hvordan du oplever bogen.
Der tales i gruppen om godt og skidt ved bogen. Og når den personlige historie engang imellem falder lidt i baggrunden og giver plads til litteraturen, som den er i sig selv. Når argumenterne for det gode og det dårlige kommer op til overfladen gennem tekstpassager, der citeres på skærmen; lige dér opstår der en fin samtale om Espelunds roman.

Næste mandag skal gruppen tale om Lars Husums Jeg er en hær. En bog jeg forestiller mig bliver noget hårdere at komme igennem, hvis ikke for alle så for nogle af gruppens medlemmer.