Bredsdorff (Politiken) forsøger at fortolke bogen gennem mærkater som rindalister og fodboldkamp. Han kalder samlingen en ”lidt henkastet”.Jørgensen (Berlingske) kalder det et minimalistisk mesterværk. Han sætter prisen højt på simpelheden og på, at Laugesen har sat farten ned.Bukdahl (Weekendavisen) siger ”Oder til hundeluftning” og går selv en tur omkring i samlingen af små fine digte. Giver eksempler på, hvordan digtene fungerer og understreger, at digtene endnu er vågne.Svendsen (Jyllandsposten) har brug for en tydeliggørelse af forankringen i sproget, før at han kan overkomme at læse digtene på deres egne præmisser. Han mener at Laugesen træder i vande og har brug for de ”trivielle iagttagelser for at svinge sig op på de høje nagler”.
Ca. sådan ser mine spartanske noter til anmeldelserne af De sagde hans hund havde lopper ud. Anmeldelserne er nede på jorden. De bløder ikke efter læsningen, de sukker ikke i skriftens smagsdom, og de overbeviser hverken sig selv eller læseren til det, det nu er de skal overbevise om, hvis det altså er det, de vil overbevise om. Sagt på en anden måde, så er det som om, det er svært at anmelde poesi i dagbladene. Det er som om, der ikke rigtig er plads til, at digtene får den læsning (...langsomme læsning), de nu engang som digte har krav på.
Det jeg ikke siger er, at anmelderne ikke har ret i deres smagsdomme, lidt tilbagetrukne eller ej.
Det jeg siger er, at anmelderne ikke nødvendigvis tager fejl i deres bedømmelser (også smagsdomme).
Smagsdomme eller ej... Det er som om, det kun er et lille stykke af poesien, der serveres i anmeldelsen. Det er som om, poesien ikke får lov til at være sig selv. Som om der er for meget larm i en avis. Som om der er for meget krimilitteratur på gaden og alt for lidt poesi fra forlagene (som det også påpeges i anmeldelserne).
Bukdahl påpeger godt nok, at det kun er poesioffentliggørelsen i DK, som det går virkelig skidt med. Men hvordan får vi så den poesi, der ligger og lurer i krogene til at overfalde folk, til at overvælde folk, ja til at overbevise folk om, at livet er noget andet og mere end håndterlige gåder,der når de løses, fordamper fra sindet og forsvinder. At noget også er værdifuldt, når det ligger og ånder i mørket i krogene omme bagved store møbler af massivt træ.
Der er så få, der lærer poesien at kende. Der er så få, der lærer sig selv at kende...
Stop lige en halv!?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar