mandag den 12. marts 2012

Invitation til bogbrænding

Ide Hejlskov udgiver nu sin anden bog på eget forlag Autre, og man må sige, at forlaget denne gang i høj grad lever op til sin undertitel - forlaget for utilregnelig litteratur. Hvor ofte har man overværet en bogbrænding, der oftest knyttes til hadske handlinger, ide-udrydelse og facisme? For mit vedkommende aldrig. 
Bogbrændingen er et åben arrangement, du kan møde op til kvit og frit. For en gang skyld tager kunsten en bid af virkeligheden, hva?! Jajaja 

Ide skriver sådan her:

Fredag den 23. marts  2012 udkommer min anden bog Rummet (med kort og længere prosa) på Autre, Forlaget for utilregnelig litteratur. Det skal fejres! Først og fremmest med en happening hvor jeg drukner, begraver og brænder min bog – og læser op fra den. Kom og se det ske kl. 16 den 23. marts på Islands Brygges havnefront lige syd for Kulturhuset.

Efter denne seance er der vin, øl og snacks i Bergthorasgade 30, 4. tv., 2300 København S (også Islands Brygge). Og bogen kan købes for den ringe sum af 100 kr.

---

Det skal siges, at bogen på dagen anmeldes her på bloggen. Den lille sag er et unikt bogobjekt, der ankommer til din postkasse, med et lille håndbrændt hul i forsiden!

4 kommentarer:

  1. Man skal jo brænde for sine projekter.

    Aaaah okay.

    Glæder mig til at læse dommen.

    SvarSlet
  2. hehe:-)

    Jeg glæder mig sgu også. Er du gal mand. Sikke et projekt. Hvad skal det overhovedet betyde? At brænde sin bog af lige som den udkommer.

    Jeg har forresten et manifest til dig:-)

    SvarSlet
  3. Det skal sikkert betyde en masse ting og ingenting og alting. Men spændende er det.

    Ja? Oplys mig!

    SvarSlet
  4. Akmeismens "The morning of acmeism" af Osip Mandelstjam, den russiske planet. Der er en russisk konkretisme over det, og så er der ekstrabetydning og tvetydning og dobbeltbetydning!

    :-)

    SvarSlet