Der sker for tiden meget i litteraturens rum. Tendenser er
der som sådan nok af, men den det skal handle om her har i virkeligheden nok
altid eksisteret. ”Det uredigerbare manuskript” kunne man kalde fænomenet.
Der kan være mange grunde til, at et manuskript er
uredigerbart, men en af de mere alvorlige årsager er forfatteren. Den
navnkundige og berømte forfatter har ofte ingen problemer med at få sine bøger
udgivet. Gennem sit øvrige ”oeuvre” (værk/forfatterskab) har denne bevist, at
den litterære kvalitet er stabil, at der er læsere til dennes værker og ikke
mindst, at der er et overskud at hente hjem fra salget af hver eneste bog.
Var problemet blot en gennemgående kvalitet, så ville det
åbenlyse paradoks ved, at værkerne giver et propert overskud, slet ikke være et
problem. Ingen brødbetyngethed dér. Men hvordan kan et økonomisk overskud overhovedet være
et problem og ikke blot en gave til litteraturen og alle instanser i det
litterære kredsløb. Jo, det kan det, hvis den litterære kvalitet fejler og
forfatteren leverer middelmådigt møg - det værste en forfatter kan havne i. Paradokset - den kommercielle skodlitteratur - er udtryk for promoveringen
af dårlig litteratur, bl.a. fordi redaktøren ikke har kunnet redigere
tilstrækkeligt i manuskriptet. Han har reelt ikke kunnet sige nej til en
stensikkert-sælgende kommerciel succes-forfatter, uanset hvad der måtte følge.
Af nylige eksempler kan man nævne Salman Rushdie med Joseph Anton og J.K. Rowling med The Casual Vacancy. Begge er
storsælgende forfattere, der denne gang har skrevet lidt tynde og sjaskede
bøger (i hvert fald hvis man læser anmeldelserne) på omkring en plovmands penge.
Bank-økonomen forstår udmærket, at Gyldendal vælger at
oversætte Rowlings debut i litteratur på de voksnes rækker (The casual vacancy eller Den tomme plads, DK), men litteraten er en
smule skeptisk. Har man overhovedet haft en smagsprøve i tilsyn på forlaget,
inden man skrev under på kontrakten?
Andre steder, hvor uredigerbarheden hersker, er bl.a. på
markedet for selvudgivelser. Ikke nok med, at der her kan mangle noget basalt
som korrekturlæsning, men der er som regel ingen sparring med fagkyndige folk,
der skal være med til at klargøre værket til udgivelse rent professionelt. Og
vi taler ikke om, hvorvidt hovedpersonen skal gøre det ene eller andet her. Vi taler om form, struktur, længde, uforståeligheder, banaliteter, klichéer og reception.
På papirfronten afholdes mange fra umiddelbare og impulsive
selvudgivelser, fordi det koster penge. Men i ebogs-formatet behøver det ikke at
koste, og den litterære virkelighed står pludselig overfor en mulig valuta-inflation. Skønlitteratur er en af de ting, alle kan udtale sig om. Den nødvendige specielviden er i første omgang at have læst bogen. Men når det ikke er nok i længden, er det fordi litteraturhistorien er lang og traditionsrig. Den indeholder en enorm mængde viden, som rent faktisk gør en forskel, når man taler om at læse; men også når man taler om litterær kvalitet.
Faktum er, at der stadig i et multi-intellektuelt og
elektronisk verdenssamfund stadig er brug for folk, der ved, hvad de taler om. Ikke fordi, men ikke kan læse uden. Men fordi der er så meget at hente, at lære og at elske i formidlingen af den viden, som gør virkeligheden og dens yderområder (fiktionen?) smukkere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar