For i den kommende tid at få bloggen til at fungere, kommer de fleste tekster her nok til at handle om de akademiske opgaver, jeg skal skrive den kommende tid. Det betyder i sig selv ikke, at bloggen bliver mindre interessant. Måske bliver den i virkeligheden mere interessant for både mig og jer, fordi stoffet kommer til at gå i dybden. Nyhedsværdien forsvinder for en tid ud af projektet Om kunsten om kunsten og kunsten, men der bliver muligvis en åbning for spontane bemærkninger til både værker og anmeldelser. Den formelle del af opgaveskrivningen hedder på universitetssprog: eksamen i henholdsvis Litterær Kultur og Litteraturfaglig Specialisering; men på et praktisk plan kommer tingene til brede sig voldsomt som en slyngplante - alting bliver langt mere interessant som det får lov til at slå ud.
Projektet i Litterær kultur er jeg ikke så langt med, så det vil jeg vente med at tale om til senere. I Litteraturfaglig specialisering har jeg en rigtig god idé, og jeg vil bede enhver læser om at stille spørgsmål og kommentere ivrigt (hvis der altså eksisterer en læser). Min problemstilling omhandler poesien og dens forbindelse til virkeligheden og er på den måde slet ikke irrelevant for alt andet stof, man finder her på bloggen.
Utopi og Poetik
Det bliver ved at arbejde med de to begreber 'utopi' og 'poetik', at jeg vil forsøge at nærme mig en forbindelse imellem poesien og virkeligheden. Inde bagved det hele ligger ideen om, at få alle mennesker til at læse lyrik igen. Det skal være allemandseje. Men det er det bare overhovedet ikke for tiden. Idealet er at finde forbindelsen imellem poesi og virkelighed latent, hvilket så måske kunne være udgangspunkt for en ny mos-bund i skovlejet. Problemet med en videreudvikling kunne være at udredningen af de latente forhold bliver for teoretisk, hvilket så bliver bloggens praktiske erfarings opgave at få styr på bagefter.
Vi kom fra utopi og poetik. De to begreber har det med hinanden at gøre, at de hver især er idealer for en verdens virkelighed. Utopien er virkelighedens ønskeverden. Poetikken er læren om, hvordan digte skal skrives og er dermed også billedet på ideal-digtningen. Begge begreber er ustabile og foranderlige. De er udogmatiske og subjektive begreber, der tager form efter kontekst og kultur.
De er også begge to udtryk for steder, der ikke findes, men som i den grad findes udtrykt overalt, hvor man bevæger sig hen. På én og samme tid er de udtryk for et eksistensvilkår og det uopnåelige.
Tager man alligvel udgangspunkt i begreberne som steder, som Foucault gør det i forbindelse med sine heterotopier, bliver det relevant at se på, hvor disse steder ligger. Man går ud fra, at de på sin vis er virkelige, disse steder, selvom man ikke kan sætte sig på dem og føle dem. Deres substans er uhåndgribelig.
Overordnet set er ideen, at utopien og poetikken er små små steder i en stor stor verden. De er bitte små huller, næsten sorte huller, der indeholder denne uhåndgribelige verden, en utrolig tæthed, en evig mæthed og tilbagevendende sult. De befinder sig som perroner med små godstoge i tidsløse bobler på en øde grusvej. De eksisterer til dels som modverdener til virkelighedens genstridige og ulidelige håndgribelighed. Men også som medverdener, da de er med til at udvide og udholdeliggøre virkeligheden. Som en slags religion eller tro.
Jeg ved godt, det her begynder at blive urimeligt abstrakt. Jeg kan heller ikke selv holde styr på billederne. Det var en hurtig skitse. Problemstillingen drejer sig om at få lov til at pege på utopierne uden at de forsvinder. Kan de overhovedet synliggøres sådan at man kan se dem i forhold til hverdagens virkelighed?
Jeg kommer med sikkerhed, og det er det, der er det interessante, til at arbejde med udgivne poetikker (SUT, Højholt, Tafdrup osv.), men jeg har også en idé om, at små poetik-linjer inde i digtene hele tiden dukker op og peger på dette lille sted. Metafiktionen altså, den peger ud eller ind i poetikkens utopiske univers. Og netop som det formuleres til sidst i sidste sætning, så er utopi-begrebet måske egentlig med til at legemliggøre poetik-begrebet og hive det med ud i virkeligheden (poesien ud i virkeligheden). Utopien fungerer som skabelon for poetikken, fordi utopien er så velkendt. Forhåbentlig belyses forholdet poetik=utopi/utopi=poetik!
God påske og god tankevirksomhed. Kommenter nu bare, flygtigt som betontungt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar